Logon

Lyd-eksempler:

39. Passereau: Il est bel et bon
40. Clemens non Papa: Iuvons beau ieu
41. Th. Weelkes: Hark all Yee lovely Saints above
42. Cl. Monteverdi: A Dio Florida bella - Helle Hinz og Ulrik Soelberg
43. Cl. Monteverdi: Presso un fiume tranquillo - Helle Hinz og Ulrik Soelberg
44. Knud Jeppesen: Fjorden
45. Dansevise - arr. Sv. S. Schultz
46. 3 folkeviser af Andy Sundstrøm: Ak, elskov - Falk og småfugl - Mads Doss 
Korsolist: Hjørdis Jacobsen - Kristian Buhl Mortensen, guitar

47. Folkevise, arr. J. Jersild: En yndig og frydefuld - Margrete Enevold

CAMERATA
Som ung musikstuderende ved Københavns Universitet havde Per Enevold et stort ønske om at dirigere. Med udgangspunkt i den store bekendtskabskreds af musikstuderende henvendte han sig - tilsyneladende uden blusel - til dem af sine kammerater, der var særligt gode sangere. De fleste indvilligede i at synge i kor under hans ledelse. Flere af disse sangere skulle senere vise sig at blive nogle af vore meget værdsatte danske solister: Edith Guillaume, Ulrik Cold, Ole Hedegaard, Kirsten Buhl, Aage Haugland, Peter Fog, Helle Hinz, Christine Marstrand, Hedwig Rummel, Michael W. Hansen, Grith Fjeldmose, Marianne Rørholm, Stephen Milling, Susse Lillesøe, Bodil Øland, Ulrik Soelberg, Margrete Enevold, Hjørdis Jacobsen m.fl.

Camerata blev dannet som et fast kor i 1965 efter en koncert i Domkirken, arrangeret af De musikstuderendes Forening, Kbh.s Universitet. Kornavnet, der er inspireret af den florentinske Camerata (en musikalsk sammenslutning af professionelle og amatører omkr. 1600), blev hurtigt vedtaget, og en fast ugentlig prøve skulle danne grundlaget for det videre musikalske arbejde. I 1968 valgte koret mere bevidst at træde frem i offentlighedens søgelys. Det skete ved en "præsentationskoncert" i Christianskirken på Christianshavn. Programmet bestod af Palestrinas Marcellusmesse, Bach's Actus tragicus (BWV 106) og Brittens A Hymn to St. Cecilia.

Koret udviklede sig i en tid, hvor musikanmeldere, Radio og TV interesserede sig for de semiprofessionelle ensembler. Det betød, at koret fik adskillige spændende og udviklende opgaver såsom invitationer til at deltage i XX. Internationales Heinrich Schütz Fest, Kbh. 1968, Foyerkoncert på Det Kgl. Teater i anledn. af opførelsen af Monteverdis opera Ulysses hjemkomst (1969), invitation fra DOKS til at repræsentere Danmark ved Kirkemusikersymposiet i Reykjavik (1970) og i Lund (1974), Lerchenborg Slot Musikfestival (1971) Den danske Ballet- og Musikfestival (1971), indvielseskoncert: Louisianas nye koncertsal (1976), og opfordringer til Radio- og TV-produktioner (bl.a. Musikhjørnet og Da Capo), desuden tourné-invitation fra Vadstena Akademien og engagement med Sveriges Radio på Kunstmuseet i Malmö. En opfordring fra repræsentanter fra Den ungarnske Ambassade om at deltage i den internationale Bela Bartok Korkonkurrence, Debrecen førte til en 1. pris i 1978.
Camerata modtog Jacob Gade Prisen i 1972.

På et tidligt tidspunkt etableredes et fast og meget inspirerende samarbejde med strygerne Kaj Gylling/ Ilja Billet / Peder Elbæk, Wladyslaw Marchwinski, Boris Samsing, Herman Holm Andersen / Per Nørby, Birthe Holst Christensen, Sv. Tregart og blæserne Bjørn Carl Nielsen, Gert Herzberg, Jens Tofte-Hansen og Peter Madsen - alle medlemmer af DR Symfoniorkestret. Disse musikere udgjorde desuden den faste kerne i Domkirkens Kammerorkester, der udover at spille ved Københavns Drengekors koncerter i Københavns Domkirke tillige medvirkede ved Cameratas traditionsrige opførelser af Messias og andre større kor- og orkesterværker.

Siden 1977 blev det en fast tradition ved juletid at opføre Händels Messias i Holmens Kirke - ofte  med professionelle solister, der tidligere havde været sangere i koret.

Per Enevolds sidste koncerter med koret fandt sted i 1985 i Stuttgart, hvortil Helmuth Rilling havde inviteret Camerata og Domkirkens Kammerorkester med solister til Tysklands fejring af 300-året for Bach's fødsel. Ved den officielle åbningskoncert medvirkede udover Camerata: Stockholms Kammerkör med Eric Ericson og Gäschinger Kantorei med Helmuth Rilling.

Det musikalske arbejde med Camerata åbnede for Per Enevolds vedkommende dørene ind til koncertvirksomhed med bl.a. Studenteroperaen, Københavns Drengekor, DR Radiokoret, Sveriges Radiokor, St Olaf Chapelchoir, USA og landsdelsorkestrene i Ålborg, Sønderjylland og Odense, samt Vestjysk Symfoniorkester, Randers Byorkester/Sinfonietta, Sjællands Symfoniorkester/Copenhagen Phil og DR Underholdningsorkestret.

 

Tournévirksomhed: